tirsdag den 25. december 2012

Brev til julemanden

Kære Julemanden
Tusind tak for en dejlig jul.
Selvom jeg havde ønsket mig stort set alt i Fætter BR's julekatelog er jeg nu rigtig glad og tilfreds med alle de fine gaver jeg har fået.
Så jeg vil bare sige tak.
Vi ses til næste år.
Kærlig hilsen
Carl Johan 5 år


mandag den 24. december 2012

Du kan nå det endnu...

Hvert år, plejer jeg d. 24. december at sidde lettere desperat ved computeren for at printe julesange ud som vi skal synge om aftenen. Men ikke i år, for Cirkus Bang har lavet en let tilgængelig vejledning på et julesange-hæfte i lækker indpakning. Så hvis du endnu ikke har sangene på plads, kan jeg kun anbefale at kigge her.

Vi overvejede lidt, om vi skulle ændre teksten "Juleaften 2012" til at der bare stod "Juleaften", men besluttede at lade være, da det om mange år sikkert er sjovt at have et dejligt minde fra denne aften (kan lige forestille mig, kommende børnebørn udbryde; "Wow 2012, var I levende den gang? - Det er godt nok mange år siden:o)"

Jeg har samlet hæftet med en enkel turkis syning lavet på symaskinen


Glædelig jul

Julegaveindpakning...

I år havde jeg stillet mig selv den opgave, at årets julegaver skulle pakkes ind udelukkende med materialer som jeg allerede havde i huset. Dog må jeg erkende, at der i et øjebliks svaghed røg en pakke til-og-fra kort fra Søsterne Grenes i kurven;-), men ellers er der kun brugt ting jeg havde i forvejen. For år tilbage købte jeg en kæmpe rulle brunt indpakningspapir og mange af årets julegaver er netop blevet pakket ind i dette, hvorefter de er blevet pyntet med bånd, kort, fjer, perler, papir, stempler, masking tape og andet kimskrams:-). Måske nogen vil synes, at de er lidt kedelige, men jeg er sikker på, at der under træet også nok skal komme gaver i en mere farverig indpakning. Men alt i alt er jeg rigtig glad for resultatet og processen, hvor jeg har tænkt på modtageren af hver eneste gave:-). Og en ekstra bonus; Jeg har fået ryddet lidt ud i mit kreative-lager;o).


Med ønskes om en glædelig jul

Juleknus
Louise

lørdag den 22. december 2012

Spam

Jeg bliver bombarderet med spam-kommentar:-(. Dagligt må jeg ind og slette diverse spam-kommentarer og det synes jeg er mere end træls. Mange ender i spamboksen, men langt fra alle, derfor har jeg valgt, at folk med anonyme profiler ikke længere kan kommentere på min blog - Desværre, men alle disse irriterende spam-kommentar kommer fra anonyme profiler. Håber det er nok til at klare problemet, da jeg helst vil undgå at have den der dims på, hvor man skal bekræfte, at man ikke er en computer:-).

lørdag den 15. december 2012

Perler

Vi har lavet perler til den helt store guldmedalje eller i hvert fald den helt store perleplade;-). Det er så hyggeligt at sidde og nusse med for både store og små. I år har jeg tænkt mig at bruge perlerne til at pynte lidt ekstra på julegaverne, så derfor er mine perler selvfølgelig også inspireret af julen. Idéerne er fri fantasi eller fundet på nettet. Inspirationen til det store rensdyr er fundet her og til de små rensdyr her.


Drengene var også flittige på hænderne og fik også kreeret nogle perleplader, hvor enkelte også kan bruges som gavepynt.

Mindstmanden var, med hjælp fra brødrene og forældre;-), også godt optaget af legen med perlerne.


fredag den 14. december 2012

Drillenissen...

Børnehavebarnet var så "heldig" at have drillenissen med hjem den anden dag. Jeg synes da, at det er en sød tradition, men alligevel bliver jeg taget på sengen hvert år og går næsten i panik, når jeg træder ind i børnehaven og ser nissen på min søns plads... Hvad skal nissen nu finde af narrestreger på i år og ikke mindst hvad skal "den" skrive i den medfølgende bog?
I år tog jeg udgangspunkt i Carl Johan, som var begyndt at tvivle lidt på, om nisser nu også var virkelige. Så i fællesskab satte vi en lille skål med ris på midten af bordet og strøg lidt mel rundt om skålen. Den næste morgen var Carl Johan overhovedet ikke i tvivl længere, for han kunne jo selv se, at nissen havde sat fodspor i melet. Stor jubel og Carl Johan går nu og håber, at han får nissen med hjem endnu en gang inden det bliver jul, men heldigvis er de så pædagogiske oppe i børnehaven, at det hedder max. en dag/weekend pr. barn - Puha:-).
Hvis du kigger rigtig godt efter, kan du se fodsporerne;-).

Lidt drillerier blev det også til:-)

Jeg har allerede en idé til, når drillenissen kommer på besøg næste år. Der tror jeg, at den hopper en tur i vaskemaskinen, for den er godt nok blevet lidt småulækker (for ikke at sige klam) efterhånden;o).

torsdag den 13. december 2012

Hemmeligheder:-)

Det er hvad vi laver, for årets julegave-produktion er gået i gang. Denne jul går vi all in og laver en masse hjemmelavet gaver. Håber modtagerne bliver lige så glade for gaverne, som vi har været ved at lave dem. Giver I også hjemmelavet gaver? Og hvad laver I så (inspirationen kan jo altid bruges til næste år;-))? Hvordan har I det selv med at modtage hjemmelavet gaver?


onsdag den 12. december 2012

Juletræet med sin pynt #2

Indtil vi får fældet et "stort" juletræ som vi kan danse rundt om juleaften, må vi "nøjes" med et lille. Men vi klare det nok lidt endnu, for jeg synes vores lille juletræ er blevet meget yndig at se på. Træet er pyntet helt enkelt, med et stykke stof om foden/potten (så er den grimme potte skjult, men det er stadigvæk muligt at vande træet), bismarck stokke og julekuglerne, jeg lavede den anden dag.

Træet har fået plads oppe ved pejsen, hvor børnenes julesokker også hænger

Min datter er vild med de hjemmelavet kugler og hun har fået mig overbevidst om, at vi også skal have dem på det store juletræ, når den tid kommer. Heldigvis har hun lovet at hjælpe mig med at lave dem:-)

tirsdag den 11. december 2012

Kalenderlys

I år har midstemanden lavet kalenderlys i dagplejen og heldigvis for det da, for ellers tvivler jeg på, at vi havde fået noget - Synes december flyver af sted og inden jeg får set mig omkring så er dagene gået uden jeg har nået alt det jeg gerne ville.

Kalenderlyset lavet af min 2-årig
Jeg bliver så glad af at se på det:-)

mandag den 10. december 2012

2 uger

Det er utroligt, hvad 2 uger kan gøre. Det er nu to uger siden, at mindstemanden var ramt af skoldkopper eller i hvert fald 2 uger siden, at sygdommen rasede for fuld power. Huden er ved at være pæn igen - Til stor glæde for den sygdomsramte. Han græd, når han så sig selv i spejlet og alligevel kunne han ikke lade være med at stille sig foran det flere gange dagligt. Feberen er væk og vigtigst af alt; det gode humør er vendt tilbage:-). Jeg priser mig bare lykkelig for, at alle børnene nu har haft skoldkopper og jeg derfor kan sige; ALDRIG mere skoldkopper...

Der er 2 uger i mellem de 2 billeder

lørdag den 8. december 2012

En forsinket trækning...

Nisserne må have været på spil, for jeg var da helt overbevist om, at det først var i morgen, at jeg skulle trække vinderen af tasken med navnebroderi. Men nænej - Det var sørme i går... Så lettere forsinket vil jeg nu offentliggøre vinderen, som er Binemor. Et stort tillykke til dig. Du kan maile mig dit ønske om navn og trådfarve samt din adresse, så vil jeg hurtigst muligt få gjort taske færdig og sendt af sted til dig.
Der skal også lyde en stor tak til alle jer, der deltog i denne give away - Det var så skønt:-)


fredag den 7. december 2012

Juletræet med sin pynt...

I år har jeg besluttet, at juletræet skal have nyt pynt og at det skal old school. Så jeg er nu gået i gang med at beklæde julekugler med afrevet avispapir. Det skal nok blive godt:-).


søndag den 2. december 2012

Julens glæder...

Eller i hvert fald en af dem, er for mig; julebag. I december parkerer jeg den dårlige samvittighed og får bagt og ikke mindst spist en masse hjemmebag. I dag har vi fået lavet årets første hold pebernødder, men bestemt ikke det sidste og heldigvis for det, for de smager jo godt;-).


lørdag den 1. december 2012

Det er noget l***

Når julemanden kigger forbi, lægger en lille hilsen på toilettet, uden at komme med en gave til børnene. Men mon ikke børnene husker at sætte lidt lækkert frem til julemanden i aften inden de går i seng? Og det vil jo være meget belejlig, når nu julemanden har besluttet sig for at komme med adventsgaver til dem;-).